[digte]

digte

brokblog præsenterer, hvor usandsynligt det end måtte virke: brokblogs helt egen digtsamling!

Rimelig Irriterende Situation (R.I.S.)

DET FØLGENDE er et digt som repræsenterer en konstant i mit hjem efter min søn er begyndt at "spise" selv. I virkeligheden er han bare rigtig god til at tømme tallerkenen - ned på gulvet: (oplæses i Yahya Hassan-stil) HVAD ER DET DER STRÆBER SIG FAST OG BARE LOKKER...

Sommerspecial: En rigtig mand

En rigtig mand vasker ikke tøj En rigtig mand tåler ikke en spøg En rigtig mand går ikke i bad En rigtig mand laver ikke selv sin mad En rigtig mand dyrker ikke sport En rigtig mand spiser ikke salat-lort En rigtig mand gør ikke rent En rigtig mand kommer altid for...

Sommerspecial (Digt): Who run the world?

Solens stråler varmer pigernes kroppe op Blussende uden bluser og uden bikini-top Vrikkende på stranden, liggende på altanen, siddende på cyklen Magneter En tiltrækningskraft større end solsystemets planeter. De driller Kig i øjnene, tal uinteresseret - hurra for...

Dagens digt: Tåge

Tåge i Helsingør Færgerne hyler med herlige horn Om kap med hinanden Skyerne synker stille ned over Dagen og dens mørke lys Vi kalder på fanden Fjernsynet fungerer fortræffeligt Men kan ikke ignorere at den tågede tilstand tager til Som en dag uden overgang til...

Trosbekendelsen 2.0

Efter en dårlig togdag kom ordene til mig: Vi forsager DSB Og alle dets gerninger Og alt dets væsen Vi tror på mere trafik Den enestående frihed; vor biler Født af amerikanerne Perfektioneret af tyskerne og japanerne Jagtet og beskattet af regeringer På tre dage kan...

Dagens digt: Mens kaffen køler af

livet bliver godt igen når blisterne er væk igen tiden går kun i stå kom nu tid, gå! gå med byens hæslige larm kom nu afsted med dig mens lykken venter på mig nu min kaffe ej længere er for varm

Næsespray

grotten er mørk og mørket er tæt et pust af ubehag sender skælv gennem klippen endelig en lysstribe der trænger sig igennem mørket som en puppe der bristes i slowmotion lader passagen sig åbne i et vakuum af ilt der trænger gennem og fylder rummet med liv og håb nu er...

brok@brokblog.dk