SÅ HAR det været Sankt Hans aften. Og i den forbindelse blev jeg, af min familie, bedt om at holde en tale til aftenen. Det viste sig at blive en udfordring, fordi vi ikke havde et bål – så det blev til Sankt Hans Weber-grillen. I min familie er vi nok lidt mere højlydte end i andre familier, og den skal derfor fremføres råbende (nogle steder kraftigere end andre). Den er også personlig, men her kommer den, manuskriptet til Schwartz-familiens båltale 2012:

I Schwartz-klanen har vi kun en volumen – MAX

(råbes) Kære familie! Kære strand! Kære bål, hund og bajere! Vi skal i dag fejre Skt. Hans. Det er en en-dags-højtid med bål på stranden. TALER! Lige som denne her!

DØBEREN JOHANNES, eller Johannes Døberen påstås at have fødselsdag i morgen, og DERFOR fejrer vi at det lykkedes ham at døbe Jesus, i den strømfyldte Jordanflod, uden fatale uheld. Her var det vigtigt at Johannes holdt godt fast i Jesus, MED BEGGE HÆNDER, så Jesus ikke blev opslugt af den farlige strøm! Bare fordi man er tømrer, er det ikke ensbetydende med, at man flyder så godt som det træ, man så ihærdigt arbejder med. Jesus kunne ikke svømme! DET ER JO DERFOR AT HAN GIK PÅ VANDET! Det er også muligt at Jesus (eller Jésus) var en elendig tømrer. Hvad har han måske nogensinde bygget i træ? Norske fjeldkirker?? Neej så hellere Messias!

—-  lang kunstpause – øl ––

SANKT HANS AFTEN! Det er den aften hvor man til alles ve og vel, futter en heks af på bålet. ELIZABETH !!!! Ikke denne gang, min kære faster! Men vi nøjes med at brænde et fugleskræmsel af papmache af – en forrygende blomstrende virksomhed, den fugleskræmselsfabrik, må ha’.

Det er i dag den korteste dag, og vi kan nu glæde os over at sommeren snart er forbi. Farvel til høfeber, myggestik og LATTERLIGE GRILLFESTER! Alle skåler med Philip (red: min far)

(volumen normal) Danmark er ude af europamesterskaberne i fodbold. Livet er som at være tilskuer til én lang fodboldkamp. Mange selvmål, og dårlige off side kendelser senere, bliver vi lagt i graven, bitre og utrøstelige over at vi heller ikke kom videre i denne omgang.

Men vi elsker trods alt vores land! Åbenbart mest ved midsommer, hvor himlens sluser åbner sig, og man får fornemmelsen for, hvordan et hav skabes.  Og vi elsker at stå og synge romantiske sange, som forherliger en tid, vi for længst har lagt bag os (volumen fuld skrue igen)– HVIS DEN DA NOGENSINDE HAR EKSISTERET! Og Bloksbjerg! De må jo svømme i hekse derovre.

SCHWARTZ! Vi har ikke længere den dejlige danske sommer, – vi har regn, med regn på og lange isvintre – de salte tårer bliver til istapper på vores kinder, og vi kan give dem til vores børn, som erstatning for den is vi ikke har råd til, på grund af FINANSKRISEN! OG MUHAMMEDKRISEN! BENZINKRISE! VI LEVER I EN KRISESTALD!

Den nationale stolthed blegner fuldstændig, ved siden af Schwartzernes imperium, af latrinære, dårlige vittigheder, højtrystende stemmer og den skråsikre tro på at vi er verdens bedste familie!

Vi skal råbe HURRA, tre gange, for Schwartz, fordi traditionerne er komplet ligegyldige, hvis man ikke har en SUPERB familie at dele dem med!!

Hura hura hura