Så har jeg fået en oplevelse. Jeg skulle med 5A fra Nørrelort til Bellahøj i går aftes. Jeg er fra Nordsjælland og falder derfor nogen gange uden for det Københavnske miljø. Men jeg sætter mig altså ind i bussen på den første ledige plads, som er de der folde-ud-bænke i siden af bussen. Her er jeg så så uheldig at have frit åsyn til nærmest alle i bussen. Og nøøj hvor er mennesker bare grimme!? Lige overfor sidder der en ung fyr med piercinger omkring mundvigen, der ligner sådan nogen bussemænd han ikke har fjernet, og han har afrikaner-øreringe i, du ved; den slags der udvidder øreflippen så der kommer et hul stort nok til at man sagtens vil kunne stikke sin tommel igennem det. Tænk at nogen gider ødelægge sig ansigt på den måde. Ved siden af ham sidder en anden ung usoigneret fyr, med sådan noget Beatles/blur/oasis-hår der stikker ned OG ud foran ørerne. Og en kæmpe stor dranker mand der ligner noget fra en wrestlingfilm, bare med brune-før-blå cowboybukser og Pyrus hue!?! Og en grim gammel pensionist med fortænderne stikkende så meget ud at hun aldrig har prøvet at lukke munden helt. Hun sidder bare der og glor på folk. Ind kommer en grim mand i gul vinterjakke (sådan en pædagog/skiferie agtig sag) med rødmosset ansigt, og gråt hår og med briller der er for små. Efter ham kommer to grimme negermadamer slæbende på store grimme sorte sække plabrende på et sprog som er de tidlige Tintin albums værdige. Pludselig ser jeg en ung guitarist. Han er pæn tænker jeg. Ganske nydelig. Indtil jeg ser hans fimsede grimme bukser der lukker til forneden og efterlader ham med en hængerøv der blotter hans underbukser. I min efterhånden desperate søgen efter noget der ikke var grimt i bussen falder mit blik automatisk til venstre da en mor kommer ind af bagindgangen med sin grimme barnevogn. Sin grimme barnevogn med sit grimme regnslag over og sikkert også en grim unge indeni. Lige pludselig går det op for mig, at midt i al elendigheden, her midt i pandoras æske af grimheder sidder jeg, som kongen af grimhedens store mødding på min trone og er faktisk den grimmeste af dem alle sammen, på grund af mine nedsættende tanker om min næste. Og med ét er der lige pludselig rart at være i bussen. Jeg accetperer de mennesker jeg ikke havde så høje tanker om, fordi jeg ville hade hvis en af dem kunne se ind i mit sorte sind..
U.
