EN GOD ven af brokblog.dk introducerede mig for begrebet; at finde enhjørningen. En enhjørning er et mytologisk væsen, som man virkelig gerne vil tro på, men som er praktisk talt umulig at finde. Det er en helt hvid hest, med et snoet horn i panden. Vennen som har tippet mig med den eksistens, i en mere moderne sammenhæng, hedder Anton og du kan læse hans fede blog her Barokken.com.
Den moderne enhjørning, som man godt ved eksisterer, men er så godt som umulig at finde er meget simpel: Du kender det godt. Du har egentlig ikke rigtig lyst, eller mulighed fo
r en tur i byen, så under de givne omstændigheder, beslutter du dig for “én øl, og så skal jeg altså hjem”.
Her klipper filmen, og du vågner i en eller andens seng, hen ad eftermiddagen, dagen efter, med følelsen af bunden af et fuglebur i munden, med et dankort der er fuldstændig lemlæstet, og du mærker følelsen af en stigende bondeanger, mens du febrilsk famler forgæves efter din telefon, for at ringe til de brudte aftaler, blot for at finde ud af den er løbet tør for strøm.
Ordet “bondeanger” skal lige defineres her:
Bondeanger, en. (fra sv. bondånger, jf. no. bondeanger; dagl.)
fortrydelse, skamfølelse, ubehag efter en rus.
Det betyder den uforklarlige (nogen gange forklarlige; læs: har været sammen med den forkerte, sagt dumme ting osv.) skyldfølelse som ofte følger en vild bytur, også på trods af at man er helt klar over at man ingenting har gjort forkert, men alligevel afføder den klassiske “jeg drikker aldrig mere!” – tankegang.
Tilbage til enhjørningen: Der findes naturligvis enkelte individer som praler med at have fundet den, og i de tilfælde er der ALTID tale om snyd! Det værende ting som:
– Jeg er i bil
– Min mor hentede mig
– Har ingen penge, og folk gider ikke have jeg nasser flere øl
– Værtshuset lukkede lige da vi kom
– Begravelser
– <indsæt flere dårlige undskyldninger her>
Det sande og ægte mytologiske kreatur, enhjørningen, kan ikke fanges! Prøv selv!
– Ulrik & Mads
