Så blev det tid igen. Jeg kan ikke undgå det længere. Julen banker på døren endnu engang. Som et par ekstraordinært irriterende missionærer fra Jehovas Vidner der vedholdende og insisterende vil trænge sig ind i mit hjem. Julen. Med al sin glans. Og havenisser der viser bare baller, og kravlenisser der hænger OVERALT, selv på centregavle landet rundt. I TV’et med deres evindelige genudsendelser af jul på slottet og nissebanden! “Jamen det er så hyggeligt med nisser”. NISSER er ikke hyggelige. De repræsenterer  negative sider af mennesket. De er barnlige og egoistiske. På loftet sidder nissen med sin julegrød, ja og han vil fanme ikke dele! Alle rotterne hopper og danser jo rundt og er glade, men ikke nissefar. Nej han sidder bare dér som en sur gammel gnavpot der bestemt ikke vil dele. Julen er jo egoismens fest, hvis vi skal følge nisssernes eksempel. Og hvad sker der hvis man så glemmer at stille blævret risengrød ud til nissepot? Jamen så kommer alle nissestregerne. Oh hvilke nissestreger. Et råddent æble i jakkelommen! En håndfuld grødris i skoen, uuuha! Det bliver ikke frækkere. Og alt imens sidder nissen og griner i skægget ved det, den selvfede gamle gris. Det er jo dæmoner sendt direkte fra djævelen selv! Små menneskelignende skabninger klædt i rødt med et gråt skæg! Jeg tror Satan skabte nisserne i sit eget billede. Hvis jeg en dag ender i helvede, og det her VIL være helvede, tror jeg underverdenes herre sidder dernede som en stor fed nissefar med alle sine halmballer og guirelander og bare nyder at se alle andre rende rundt og arbejde mens han sidder på sin kartoffelsæk og spiser julegrød. Nasseprinser!

Himlen må være en stor skydebane. Havenisser for den ene ende. Mig og alverdens udvalg af et arsenal i den anden. Og jeg kigger over på Gud som vinker ud med hånden  og nikker, mens jeg sender den ene salve højeksplosivt ammunition efter den anden over for at sende alle havenisserne tilbage til deres oprindelige bestanddele.

Nisser er djævelens gave til menneskeheden. Guds gave til menneskeheden er dynamit; Til at springe lortet i smadder bagefter!

U.