Afgifter er en kunstart som, den til alle tider siddende regering, altid har prioriteret som en fornem opgave. Senest er det smøgerne som skal have et nøk opad, hvilket i teorien giver lidt flere penge i statskassen. På kort sigt er det en smule uhensigtsmæssigt fordi højere priser er lig med færre rygere. Man kunne derfor forestille sig en tilstand af status quo når indtægterne skal lægges sammen. På længere sigt betyder det jo også flere arbejdsduelige som lever længere, hvilket er lig med en stor ekstra skatteindkomst, over de næste 40-60 år. Raske mennesker er desuden også billigere for sundhedsvæsenet end rygersyge. Så alt i alt en win-win for Helle.
PROBLEMET ER at regeringen vil have penge i kassen nu. Så hvorfor sætte en afgift op på noget som kan resultere i at færre mennesker kommer til at betale den ekstra skat? Jeg foreslår at sætte afgifter op på noget som folk IKKE holder op med at bruge. For eksempel toiletpapir. Med en tidobling af afgifterne på toiletpapir, vil en almindelig otte-rullers koste 60 kroner, for den billige. Omtrent det samme som smøgerne koster i Norge. Folk kan holde op med at ryge, men de holder immervæk ikke op med at skide. Eller Jay & Nik CDer. Det ser ud til at folk ikke holder op med at købe dem heller, hvor skodagtig musikken end måtte være. Eller hvad med ferierejser til udlandet? En stor afgift som kompensation til det minus man skaber på betalingsbalancen? Eller en afgift på skat? Det holder vi tilsyneladende heller aldrig op med at betale.
I SIDSTE ende handler det om at presse penge ud af en citron (fra et pengetræ) som er ret klemt i forvejen. Måske kunne man forestille sig en tid hvor alle den slags skatter og afgifter var væk, således at almindelige mennesker får flere penge mellem hænderne til at øge tidens trend? VÆKST! Jeg håber snart vores regeringer (røde såvel som blå) vil holde op med at begrænse os.
U.
