I den endeløse række af folk, som har meldt sig til at skrive ulønnet for mig, kommer nu Kay Dick (Hun lystrer vist nok også Karen Dich). Karen er klog og ufattelig ambitiøs (i.e. nedenstående billede), og snart vil verden lægge sig for hendes fødder. Sjældent går der en dag i Karens selskab uden at hun på et tidspunkt råber spontant og aggressivt: STEM PÅ KAREN SOM VERDENS HERSKER!!! Hvis du vil udgives på brokblog.dk, så send en email med en tekst (ca 1500 anslag) på brok@brokblog.dk
-Her kommer Karens selvcentrerede brok:
U.
—————–
Jeg HADER 3D-film. Så er det sagt. Og jeg hader, at hver gang jeg ytrer min mening om emnet,
bliver jeg skudt i skoene, at jeg er en elitær, højpandet, Politiken-læsende akademikersnude. (Okay, jeg abonnerer på avisen og er i gang med en universitetsuddannelse, men alligevel!) Og jeg synes faktisk, at det nogle gange er svært at få det til at løbe rundt på SU og et deltidsjob, men jeg føler mig nu hverken synderligt forkælet eller synderligt klynkende. Desuden retter jeg folks sprog, når jeg de bruger det forkert, men jeg er altså hverken hellig eller et ondt menneske af den grund. Jeg synes egentligt bare, at det er fornuftigt at gøre opmærksom på, at nogle ting kan gøres anderledes eller bedre. Men i dette land er det åbenbart forbudt, hvis man kritiserer systemet, så er man et utaknemmeligt brokkehoved, der bare kan flytte et andet sted hen.
Danskerne er (i hvert fald inden for landets grænser) kendt for at brokke sig, uden at have noget at brokke sig over. Men hvad nu, hvis der rent faktisk er ting at brokke sig over. Vigtige ting såsom luftforureningen på H.C. Andersens Boulevard eller det faktum, at de fem bedst sælgende bøger i Danmark enten er krimier eller (selv)biografier. Så vil jeg altså bare have lov til at brokke mig. I virkeligheden er det jo slet ikke brok, men bare en påtegnelse om, at der er noget galt i Danmark. Så lad mig nu for satan kritisere uden at blive kaldt for et brokkehoved – selvom titlen åbenbart samtidig gør mig ’rigtigt’ dansk!
– Karen
