SÅ ER det blevet tid til at prikke hul på Helles bloggemødom. Helle er en gæv kvinde med begge ben oppe i næsen. I en tid med for meget sport, kan du nu læse Helles allerførste blogindlæg:

Sport er opium for folket!

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg hader sport! Jeg hader både at udøve det og se på det. Jeg gjorde det meget, da jeg var yngre: atletik, springgymnastik, ridning, håndbold, svømning og jazzballet (hvis det da kan kaldes en sport). Jeg må have været fuld af energi, som jeg skulle af med. Det har jeg egentlig stadigvæk, men så kommer jeg af med det på andre måder….

Sport ligger mig så uendeligt fjernt i dag. Jeg løber ikke den obligatoriske tur rundt om søerne. Eller går i fitnesscenter. Jeg gider simpelthen ikke. Jeg kender mange, der dyrker sport i en eller anden grad. Og det ”giver dem noget”. De føler sig friskere og sundere. Det er dejligt for dem. Bliv endelig ved. Det skulle også være så sundt. Men jeg gider ikke. Og endnu mindre gider jeg SE sport. Det er da det mest røv syge, f.eks. at se to damer i meget korte kjoler slå en bold hen over et net i flere timer. Eller stene til flere timers racerløb på en eller anden rund bane. Og derfor er denne sommer så afsindig belastende i sit udbud af, hvad der vises på tv. Både de danske og udenlandske kanaler. Cykelløb, OL og fanden og hans pumpestok. Og det er BEGGE de store tv-kanaler (DR og TV2), der fylder hele sendefladen HELE dagen og det meste af aftenen med OL-helvede. Og det er ikke bare på tv. Jeg har sommerferie og går og istandsætter min lejlighed. Hvad mere hyggeligt, end at høre radio imens? Men næh nej – her er sendefladen også forurenet med sport, sport og atter sport. På P3, f.eks., sidder der hele eftermiddagen et helt panel af journalister, i London, og kloger sig på de forskellige sportsgrene og alt, der har med det at gøre. At høre om andre, der dyrker sport, er da fuldstændig ligegyldigt. Sportsudøvere er mennesker, der har valgt at tage det skridtet videre end os andre dødelige, og gøre det til deres levevej. Og det skal vi så belemres med. Men helt ærligt: Jeg er da ligeglad med deres job. Ligesom det rager mig, hvad en eller anden tandlæge laver hver dag. Der står jo ikke en journalist hos de ti bedste tandlæger og interviewer dem efter hver behandling og sender ud i æteren: ”Nå, hr. overtandlæge. Hvordan følte du det, efter du havde flået tand nummer 4 ud af kæften på fru Mortensen.?” Og endnu værre er det, at hvis/når de her sportsmennesker kommer til skade (og det gør de ret tit).  Så er det os skatteydere, der skal betale regningen for deres helbredelse og genoptræning. Gu’ vil jeg ikke nikke nej. Men jeg har ikke noget valg.

Og hvad gør det egentlig for samfundet, det dér sport? Giver det vand i Afrika? Eller hjælper truede dyrearters overlevelse? Eller opfinder kuren mod kræft? Niksen! Det er ren pikspilleri for åben skærm/mikrofon (pardon my french).

Sport er opium for folket. For dem der ser det, er sgu’ lige så dumme. Det er da røv hamrende kedeligt, at se nogle andre knokle rundt i kajak eller på en fodboldbane. Det er bare en dårlig undskyldning for at møde op på et eller andet dødssygt stadion og drikke bajere i dagtimerne og opføre sig åndssvagt. Om ikke andet, så let dog røven og udøv sport selv. Det ville da hjælpe lidt på folkesundheden generelt.

Heldigvis har jeg kabel. Den store pakke. Og en del af det tilvalg, er af den simple årsag, at der er alt for mange danske, såvel som udenlandske kanaler, der viser sport hele fucking tiden! Så jo flere kanaler der er at vælge imellem, desto større er chancen for at ramme én, der er sportsfri. Giv min hjerne noget at arbejde med. Jeg vil udfordres. Underholdes. Undervises. Ikke kedes til døde af noget så uinteressant og uendelig ligegyldigt som sport.

– Helle