HER ER en lille opsang til alle lamsebamserne derude. Når jeg tager en tur i byen, går der ikke lang tid, før at jeg finder en interessant pige at tale med. Jeg er ikke selv den store Mr. Paradise, så hvis jeg skal have en chance hos det modsatte køn, er jeg nødt til at snakke med jer for at overbevise jer om, at jeg indeholder noget mere attraktivt, end otte liter øl og en “late night menu 1” fra McDonalds. Det plejer at gå rigtig godt, men jeg har på det seneste lagt mærke til et fænomen. En fællesnævner om man vil. Hvis tøsepigebarnet har en kæreste, er hun nemlig ikke altid lige hurtigt til at fremhæve dette faktum. Tsunamien af komplimenter og intensiteten af opmærksomhed fra yours truly, kan være så blændende, at hun føler sig befindende i orkanens øje, som på en overdosis af Ecstasy, hun kan bare ikke få nok! Dette medfører en række signaler til bejleren (mig), om at jeg skal fortsætte i samme gear, samme sang bare lige moduleret en tone op, alt i mens håbet om en fysisk manifesteret kulmination langsomt vokser indeni.
PÅ DETTE tidspunk er der nu gået mindst en time, og det er omtrent her, at lamsebamsen vælger at sige: “Ja min kæreste <et-eller-andet-hører-alligevel-ikke-efter-længere-nu-da-en-kæreste-er-kommet-ind-i-ligningen>”.  Jeg kan naturligvis godt forstå, at det er lækkert for en pige, at få lidt opmærksomhed fra nogle andre end kæresten, men er det ikke den slags man er nødt til at acceptere, hvis man vælger at være i et forhold?
De sjove parringsritualer ved vandhullet, må da være forbeholdt singlefolket. Eller hvad? Det er da også kedeligt for jer tøser, at så snart i smider kærestekortet på bordet, forsvinder interessen? Så er det da forståeligt nok, at I venter lidt med det. Men det er unfair! I situationen på kødmarkedet er der kun kun tre gode grunde til, at der ikke skal ske mere:

1) “Jeg har en kæreste”
2) “Det er den tid på måneden”
3) “Jeg er en mand som har fået foretaget en kønsskifteoperation. Før hed jeg Brian, nu hedder jeg Brianna!”

NUMMER TO og tre er i øvrigt ikke gode grunde. Jeg respekterer at andre har kærester, og vil derfor ikke lege DEN leg med en afsat! Er I så ikke til gengæld søde at respektere, at jeg er single og I tilgift bringe kæresten ind i billedet så snart det går op for jer, at jeg virker interesseret?
En tommelfingerregel kunne være: “Inden for fem minutter”. Så har jeg ikke spildt en aften (og alt for mange drinks) på en høblås jagt, en kamp der alligevel var tabt på forhånd.
Fem minutter! En sætning indeholdende ordet “kæresten”!
Tak

U.