DET VIL jeg gerne lige vende tilbage til. Til at begynde med, vil jeg invitere til et lille eksperiment. Prøv at tænd for en kommerciel TV- eller radiostation, på et vilkårligt tidspunkt, og vent på den første og den bedste reklameblok. Hvor mange reklamer for pengespil var der? Alt efter station, vil du høre/se en lang række af poker-, betting-, bingo-, lotteri- og konkurrencerelaterede reklamer. Jeg nævner i flæng: Bet365, Mariabingo, Varelotteriet, Klasselotteriet, Lotto, Oddset, Poker Stars. Det var dem der lige poppede frem i mit hoved ved en kort brainstorm. Der er sikkert langt flere jeg har glemt. Hvis jeg skulle lave den samme brainstorm for ølreklamer, ville jeg nok gå død efter Tuborg, Carlsberg og Heinekin. Prøv i almindelighed og læg mærke til den slags reklamer. Er der for mange af dem? Er eksponeringen af pengespil for stor i Danmark, i forhold til det folkefærd vi gerne vil være?
SOM LIBERALT anlagt mener jeg jo, at den slags ikke skal være underlagt restriktioner, men når jeg nu lever i et land hvor vi godt kan lide, at lave regler for ting som almindeligvis anses som usunde for os, synes jeg det er underligt at pengespilsverdenen synes at have frit spil – så at sige. Der er faste regler for ølreklamer på TV. De skal ligge på et tidspunkt hvor publikummet er mest voksent. For meget øl, kan lede til sygdommen alkoholisme. Cigaretreklamer er helt bandlyst. Cigaretter kan lede til sygdommen cancer. Ifølge den logik, så bør produkter der markedsføres, som er sygdomsfremkaldende, underlægges nogle restriktive retningslinjer. Det kan jeg godt se logikken i. Her kommer der en sygdom til bunken: ludomani. Cirka 100.000 danskere lever lige nu med sygdommen, hvoraf 25 procent af dem er under 25 år(!). Det er altså ikke kun den gamle tante med jerngrå krøller (det er i øvrigt primært mænd der bliver ludomaner), som sidder i Tivolis Jackpotområde og putter tier efter tier ind i tyveknægten, men også unge mennesker helt ned til 12 år som spiller online eller på Oddset. Ja, man skal være 18 for at spille lovligt, men efter mange år på forskellige skoler og klubber for unge, har jeg gang på gang været vidne til, at de unge bare gør det alligevel. Og kioskejeren er tydeligvis ligeglad. Der synes ikke at være nogen konsekvens ved at sælge dem Den Lange.
Cirka halvtreds procent af alle ludomaniske går med selvmordstanker. Gør dig selv en tjeneste og gå ind på ludomani.dk og læs om det her. Tag stilling og spred budskabet.
VANEDANNENDE, ER et ord som ofte benyttes når der er tale om noget farligt. Rygere kender den manglende glædesfølelse ved at ryge en cigaret. Jeg tror at ludomaner oplever noget af den samme følelse. Jeg sad på en bodega og røg og drak, da jeg så en mand mase sig forbi billardbordet og putte nogle flere penge i den enarmede. Så trykkede han “Auto play” og så spillede den for ham. For det første var det i virkeligheden en nularmet tyveknægt, og for det andet: WHAT? Han putter pengene i og sætter sig så over i baren for at drikke øller, mens maskinen spiller hans penge for ham. Han får altså minimal spænding og maksimale omkostninger ved dette smarte system. Det er måske ækvivalenten til den ligegyldige cigaret, som rygeren sidder med, mellem fingrene, uden egentligt at ænse, at han tændte den. Kan man tale om et spilmisbrug? Selvfølgelig. Hvis man tager en tur på kasino og spiller et par hundrede på rouletten, er der maksimal spænding. Som ved hestevæddeløb. Men at sidde og lade en mekanisk tredjepart spille sine penge væk, er direkte idiotisk og burde få et par advarselslamper til at blinke. Prøv at læg mærke til hvor mange kiosker der har en spillehal-tilknytning. Det ville de ikke være, hvis ikke der var nogen til at putte penge i dem. De fysiske spilleautomater er til stede, i højere og højere grad. Efter min mening, burde der være advarsler på maskinerne og tipskuponen, ligesom på cigaretpakken: “Spil er vanedannende. Stop spil i hjemmet – barnet har ret til selv at vælge. Ludomani øger risikoen for selvmord. Spil kan tabe.” og så videre. Det ville i min optik være på sin plads. Fat jeres vognstang og vink!
MIN FØRSTE oplevelse med spil, var en fredag for cirka femten år siden. Vi sad hele familien omkring resterne af middagen, og mine søskende og jeg havde endelig fået lov til at gå ned i stuen og tænde for vores lille farve-tv uden remote, for at se Disney Sjov. Netop var TV’et blevet tændt, da min mor skriger helt åndssvagt. Mine søskende og jeg bliver forskrækkede og bange, og skal nærmest til at stikke af ovenpå, da vi indser, at det ikke er et skrig af negativ karakter. Min mor har lige skrabet et skrabelod og afsløret den tredje pengesæk, som indikerer at loddets værdi, lige er steget fra 20 kroner til 1.2 millioner. For vores seksmandsfamilie, betød det, at vi kunne flytte, så børnene ikke behøvede at dele værelser to og to. Man kan altså godt vinde. Jeg har prøvet det. Eller min mor har prøvet det. Og det er også derfor at jeg spiller på lottoservice hver lørdag. Jeps – hykleren er i gang her. Det hele er den nagende tanke om “Hvad nu hvis jeg vandt 10 millioner?”. Det er en af mine favoritdagdrømme. Hvad skulle jeg købe for pengene. Hvilken bil? Hvilken guitar? Hvilken materialistisk genstand indeholdende lykkefølelse skulle jeg have mine pølsefingre i først? Jeg tror ikke man er ludoman, bare fordi man er tilmeldt lottoservice. Men jeg spiller alligevel for 2400 i lotto om året, for jeg vinder i jo ikke hvis jeg ikke spiller. Det lyder helt åndssvagt når man ser tallene sorte på hvidt. Jeg vinder omkring 800 kroner om året, så det er en temmelig dårlig forretning.. For mig. For Danske Spil (til glæde og til gavn) derimod er det en rigtig god forretning. De omsætter for over en milliard om året og profilerer sig stærkt på, at mange af pengene går til gode formål. Bevares, men en del af prisen betales af menneskelige omkostninger. Jeg kan godt lide at sætte tingene lidt sort/hvidt op: Nå I er glade for jeres nye trøjer til lilleputholdet? Ja, det her er så Arne. Han er blevet syg i sin indsats for, at give Danske Spil midlerne til gaveregnen. Han har stjålet fra familie, ja faktisk tømte han sin datters børneopsparing, men det gør ikke noget, så længe I får nogle nye trøjer vel, lille Tobias?
IFØLGE TAL fra Ekstra Bladet, ser det ud som om, at danskere taber i omegnen af 7.4 milliarder kroner om året. For den enkelte dansker betyder det et par sko til Lille Lars, eller cirka 2000 kroner. Årligt. Og så brokker folk sig over at skulle betale licens? Hold og med at spil, og spar licensen. Det burde være Center for Ludomanis nye slogan. Det skønnes at der spilles for op mod 55 milliarder kroner om året i Danmark. Det var altså femoghalvtreds med ni nuller på. Det tal skal naturligvis tages med et gran salt, da mange penge skifter hænder mellem spillere på fx online pokersider. Der er altså en stor del af pengene, som ikke direkte er tab, hvis man ser på spillerne som en masse. Ikke desto mindre, er det et tal der er så astronomisk højt, at det er skræmmende og ikke spor underligt, at Danske Spil bruger 260 millioner på markedsføring årligt, og derved suverænt topper listen over danske selskabers reklameudgifter. Ikke kun pengespil. Alle reklamer. Og de topper listen med mere end 100 millioner ned til nummer to. Set fra en markedsføringssynsvinkel, er der kun grund til at bruge så mange penge på reklamer, og det er hvis det kan betale sig. Og vidner tallet ikke mere om danskeres spillevaner, mere end noget argument? Oddset-pigen, Jannie, med sine store bryster, lokker spilnarkomanerne til at bruge flere penge på betting end nogensinde før. Fik jeg sagt, at der er stor overvægt af spilafhængige mænd? Hvor er Oddset-manden med den store diller, som skal tiltrække alle de kvindelige spillere (pun intented)?
FOR LIGE at vende tilbage til det det handler om: Skal vi have restriktioner på pengespilsmarkedsføring? Det er som om vi i Danmark har en kultur eller en mentalitet, der siger “Det er okay at spille. Alle gør det”. Og det er måske rigtigt nok. Men spørgsmålet er også, om det er forsvarligt. Hvor mange lottomillionærer kender du? Spil bør ikke være ulovligt. Men eksponeringen bør skæres ned til det aller mest uundværlige. Det skal ikke være almindeligt for 17-årige fodbolddrenge at oddse.
“Hvis man som ung har prøvet at spillet om penge på nettet, er der over tre gange så stor risiko for, at udvikle problemadfærd i forhold til spil.”
DER SKAL advares og oplyses om farerne ved ludomani. Det er særligt mænd der er ramt – og mænd er gode til at holde den slags hemmeligt og så kuldsejle helt ud over kanten, ned i det gabende helvede som er de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger det er, når nogen bliver smittet med ludomani.
DER ER så meget kvinder ikke forstår. Ni ud af ti ludomaner er nemlig mænd. Så det er jo spot on, Danske Spil. I ved nemlig godt hvem jeres målgruppe er. Prøv at læg mærke til omfanget af danske spilreklamer, og gør mennesker omkring dig opmærksom på det. Tag stilling.
Ulrik
