MED EN tid med meget gæstebrok, er det nu blevet tid til en af mine egne:
Cykelister i København! Det burde kunne stå for sig selv, men dette saftige emne skal da lige have et par ord med på vejen.
JEG ER så glad for min cykel. Man kommer virkelig hurtigt langt omkring. Meget hurtigt for visse cykelisters vedkommende. Hvis du cykler i København, kender du typen: Han har cykelhjelm på, gul sikkerheds vest, og med musikken larmende i ørene, SMS’er han livligt mens han bevæger sig med 35-40 km/t i overhalingsbanen. Han viser ikke af, kører sjældent over for grønt og ringeklokken er aldrig blevet brugt. Hvorfor kører han på den måde? Jamen det er fordi han er UDØDELIG! Han har jo cykelhjelm og P-vagt-vest på! Så kan alle se ham jo. Og det kan da godt være at den lastbil som kører op på siden skal dreje til højre, men han har jo RET til vejen lige der! Så er det bare supermand og fuld skrue med. FORAGT FOR BLINDE VINKLER!! Og når han så skal overhale nogen (som sikkert også er i gang med at overhale en anden = 3 ved siden af hinanden), så bruger han gearet til at klikke “Her kommer jeg!”, fordi ringeklokken skal naturligvis spares til når han virkelig bliver aggressiv. Gult = grønt!
DEN BEDSTE måde at overleve i trafikken, er at køre forsigtigt efter forholdene, og passe godt på sig selv, og de andre cyklister. En cykelhjelm er skidesmart i det tilfælde at man styrter, og hamrer hovedet ned i asfalten. Men det er mit indtryk at mange ser det som en immortalitets-hat, som retfærdiggør hensynsløs og farlig kørsel! Nææ jeg derimod bruger ikke hjelm, fordi at når jeg sætter mig op på jernhesten, sker der en mental og fysisk forandring. Jeg mister 50kg og alt håret, og er pludselig iført en lyserød spandex-dragt, når jeg bliver til Marco Pantani, som skal forcere Alep d’Huez (Valby bakke), på enkeltstart, og enhver opponent ude i horisonten, giver ekstra krudt (sammen med EPO) til benene, for jeg skal først!!
Og Pantani brugte ikke hjelm!
U.
