JEG SIDDER i mit lille studiekammer, og jeg er ved at pakke mine ting ned. Jeg skal flytte i morgen, og nedpakningen går langsomt. Herregud, det er sgu da fordi jeg sidder og vil hellere skrive endnu en ligegyldig, indholdsløs blog. Jeg tænker over om overskriften til indlægget skal være ego.. Indtil videre har jeg brugt ordet jeg syv gange. Måske jeg kan få det op på femogtyve? Jeg giver det da i hvert fald lige en chance. Jeg skal til en housewarming senere, men et pludseligt indfald jeg får er, at hvis nu man holder en støjende indflytterfest, er det så en housewarning man bør sende til sine naboer? I øvrigt synes jeg det er forkert at housewarming bliver brugt i dette tilfælde da, hende jeg skal til husvarme hos, rent faktisk bor i en lejlighed. Og i så fald synes jeg det skal hedde flatwarming, eller condowarming eller hvad jeg ellers kan finde på af synonymer for lejligheder på engelsk. Jeg mener nok at hus betyder hjem på ret mange sprog, men på dansk er det vist bare et hus. I så fald kan jeg jo godt forstå at housewarming fungerer som begreb, men jeg synes stadig at det falder lidt igennem. Der tikkede lige en SMS ind på min gamle iPhones krakelerede display. Jeg vil egentlig godt have den nye 5’er, men indtil videre nøjes jeg med 3’eren, sekstusinde kroner er lige i overkanten for en telefon? Jeg har den mest irriterende lyd på, når der indtræffer en SMS, fordi jeg synes udvalget af SMS-toner er så fattigt og så bare for at være på tværs, har jeg valgt den mest irriterende beskedtone. I SMS’en stod at hun, at hun var blevet træt af mig – uuuh træt af at vente, og hele tiden skændes med mig. Fedt bare at skrive derudaf, uden nogen tråd. ALT for at undgå de kedelige pligter herhjemme. I SMS’en stod der, at mit lift til festen senere ikke kommer alligevel. Så nu skal jeg tage bussen ud til skod-Amager. Det er egentlig ikke fordi jeg har noget imod Ama’r, jeg synes bare at det er skrækkeligt langt væk fra Bispebjerg, hvor jeg befinder mig. Først 6A hele vejen til Nørrelort, og så skal jeg skifte til en Metro og det gider jeg egentlig ikke. Jeg sidder og tænker på morsomme komplimenter til den husvarme.. Måske noget med… aarrgh forstyrret af fucking facebook, hvor en chatbesked står og blinker og tager min opmærksomhed. Damn you 22″ skærm. Hvis jeg havde siddet på den lille macbook, havde jeg ikke set det! Gad hvide om der er nogen der har læst så langt som til nu, og om de har talt jeg’er undervejs? Kæft et ligegyldigt indlæg! Jeg fik det faktisk til 32 jeg’er?

Ses