Kongekajen i Helsingør
SIKKE ET spil. Man kommer ud til lokale seværdigheder uden at ænse dem overhovedet. Det er sgu da smart! I dag sad jeg på havnen og kiggede ned i min telefon i over en time. Medbragt havde jeg en macbook, som fungerede som strømkilde. Powerbank: ti tusind kroner. Men der er også til 10 opladninger, mindst. Og altid kan man låne et USB outlet, hvis man skal bruge strøm. Det koster kun en “lure” på det nærmeste Pokestop. Mine D-vitaminer ligger derhjemme fuldstændigt urørt, jeg har fået sommerfarve og drukket rigelige mængder vand. På cyklen har jeg monteret en iPhone-holder, 
så jeg kan cykle rundt og samle Pokeballs på no time. Til helt og aldeles fare for trafikken og migselv. 90% af min opmærksomhed i trafikken, går til min telefon. 10 % til trafikken, omtrent samme niveau som mit batteri efter en times spil. Det kræver nosser at befærde sig SÅ uopmærksomt i trafikken (for ekstra bonuspoint, kan du have musik i ørene for fuldstændigt, at lukke indtryk og sanser ud af virkelighedens verden). Pokeballs er navnet på det mod det kræver at krydse togskinnerne for at fange Pikachu (jeg har tre nu og har kun fået to bøder – win/win). Nogle gange kommer andre Poke-jægere for at snakke (læs: blære sig med deres level 29 og Onix med 2300 CP) og de er da så belastende som noget. Jeg har da ikke lyst til at møde nye mennesker! Kun nye pokemonstre. Pokemon er en sammentrækning af ordene “pocket” og “monster”. Arrgh det ville jeg gerne have vidst!
JEG HAR hele tiden haft et søuhyre af et monster i min forlomme… eller måske et det mere hen ad en reje. Det lugter i hvert fald sådan. Straryu er en fræk lille pokemon som alle har liggende i baglommen. Så med poke-rejen og poke-stjernen kan man poke sig selv i stjernen: Pokemon Go Fuck Yourself!
Gyarados aka. Penis
Jeg er ikke færdig med at teste app’en endnu, men indtil videre skal den have 5 ud af 6 pokes i stjernen.
