”Vil du ikke have en klima-folder til frokostpausen?” Sådan blev jeg mødt på Islands Brygge metrostation på min vej til undervisning her til morgen. Og i dette nu, dette sekund hoppede kæden af for mig.

Jeg er så heldig at bo lige klos op ad Bella Center og indtil i dag har det været en fornøjelse at se politiet i arbejde, demonstranter der protesterer og følelsen af, for første gang med rette, rent faktisk at være i verdens centrum. Der hvor filmen knækker, er når alskens verdensledere, medier og klima-elskere bruger værdifuld CO2, på at fortælle hvor lidt CO2 de egentlig bruger. Eksempelvis er mange DSB-toge malet helt og aldeles grønne, med påskriften ”Det handler ikke om grøn, men HVOR grøn!” Ironisk når de samtidig glorificerer sig med slogan som ”tag toget og spar på miljøet”. Hvor meget kuldioxid har det kostet at gøre de toge ”grønne”? På de vigtige metrostationer hænger der bannere på størrelse med mindre parcelhuse og på gulvet er påklistret gigantiske klistermærker i farver, med det formål at informere metroens brugere at klima macht frei.

Samtidig er der næsten dagligt et stort, tykt ekstra tillæg i de fleste aviser, som omhandler og afdækker klimakonferencens begivenheder til den mindste uvæsentlige detalje. Jeg er ikke ekspert, men jeg vil vove at påstå, at sådanne avis-sektioner koster miljøet i både papir og blæk.

Ude i det blæsende Ørestad, er verdens sidste nye koncentrationslejr de sidste par dage blevet opført. Inde i den sidder alle de stakkels undertrykte verdensledere, og bliver pisket til hver dag at sidde meget koncentreret og finde løsninger på et problem, som er blevet vedtaget som værende gængs sandhed, på trods af at mange klimaforskere ikke er af den mening. Nemlig global opvarmning. Den helt store synder er CO2. Den CO2 som klimaaktivisterne udånder ved deres blotte tilstedeværelse og hver gang de tænder en cigaret, i deres forsøg på at holde den bidende blæst ude.

Rundt om centret er placeret et hegn som, fra de rigtige vinkler, fremkalder indre billeder fra anden verdenskrigs krigslejre. Inde bag hegnet går de brave, danske politifolk vagt i deres gule P-vagt-vester på overtid og stærk Nescafé. De lyder den store tyrans mindste vink. En tyran som har fået mere magt end selv den ondeste, og mest skrupelløse diktator. Tyrannen over alle tyranner: Miljøet!

Aldrig før har miljøet haft så meget at skulle have sagt. SF stormer frem i meningsmålinger med deres miljøvenlige politik, og sundheden omkring kroppen og den verden hvori vi løber DHL-stafet med firmaet, har aldrig været mere aktuel. Jeg skal lade bilen stå og i stedet tage cyklen.

Og det er så her at kæden falder af (altså ikke cykelkæden): Hvor mange gange skal jeg lade bilen stå for at det kan opveje bare ét takeoff fra Air Force One? Hvor mange af denne Guds evigt foranderlige og vidunderlige jords ledere, kører fra en Bed & Breakfast, til Bella Center i en Toyota Prius? Og omvendt – hvor mange kører i store sorte BMW’er fra fem-stjernede hoteller hvor kokken dagligt tilbereder måltider for hundrede tusinder kilo CO2? Er det ikke lidt underligt at man ikke hver dag, i disse dage, øjner verdensledere i hobetal komme cyklende ned af Ørestad Boulevard? Og samtidig skal jeg tage imod, bogstaveligtalt, store plastikposer med hele hardback-bøger på over 300 sider, alle helt glatte af farveblæk, og diverse foldere, dvd-skiver og pins (badges), venligt uddelt af kinesiske klimaaktivister, der mener at de ved at uddele miljøsvinske artikler kan være med til at hjælpe klimaet – blot fordi jeg benytter Bella Centers metrostation hver dag.

Jeg mener det er utrolig vigtigt at Danmark gennemfører dette møde uden terror-skandaler, eller indslupne aktivister bevæbnet med farlig maling (ikke særlig miljøvenligt, heller?). Danskere der planlægger den slags er (måske uden at vide det) med til at skade Danmarks omdømme ude i den store verden, og ingen tankegang er mere destruktiv og uønsket i Danmark. Derfor er det også af enorm betydning, at sikkerheden ikke kan være for høj. Når jeg kommer forbi politifolkene flere gange hver dag, smiler jeg og hilser – det er dem der i sandhed er klimatopmødets vigtigste aktører. Uden dem var der intet møde.

Som en afsluttende bemærkning vil jeg fremhæve visse Greenpeace-veganeres forslag om at holde op med at spise kød. En ko udleder ret meget CO2. At få folk til at holde op med at spise steaks er en utopi, med mindre man forestiller sig et ’velfærdssamfund’ hvor borgerne ikke må være glade. En løsning kunne være at spise mere svinekød i stedet for okse. En gris udleder betydeligt mindre CO2 end en ko. I en klimatisk forstand er det altså koen der er en urene (!). Jeg skal have flæskesteg snart og nu vil jeg ikke komme ind på flere problemstillinger i dag.

U.