SÅ SKETE det endelig; Tour de France blev skudt igang, og hvilket startskud. Som et projektil, skudt ud af Bjarnes (Riis’) smilehuller, fløj Fabian Cancellara, fra det danske Team Saxo Bank, sig i gult i årets første etape på enkeltstart. Og hvad er det egentligt der gør Touren så spændende? En masse små mennesker med store lår der kører rundt i farverig trikot og sveder? Nej det er selfølgelig profilerne, skandalerne og ikke mindst klassementet. Årets helt store attraktion er naturligvis Lance-drengen, der efter min mening vil forsøge at sidde som en stor fed edderkop, og styre hele spillet og frit vælge hvem af Astana favoritterne, der skal gå hen og vinde. Jeg håber inderligt Bjarne og BS vil sætte en grundig stopper for det. Brdr. Schleck virker flyvende og med Cancellara i gult, forhåbentlig de næste seks dages tid, ser det rigtig godt ud for den danske holdejer.
DOPING FÅR altid en speciel rolle i Tour de France. Mange mener at vinderen er lig med den der doper sig mest. Jeg kan ikke være mere uenig. Dopingnettet i forbindelse med cykling, er så stramt at alle, der forsøger sig, bliver snuppet. Jeg gad godt se en dopingkontrol af samme art, bare i en tre måneders tid, i den proffessionelle fodbold-elite. Jeg er sikker på der er mange der vil blive forbavsede over resultatet. Doping hørte 90’erne til, og dem der vandt dengang er ikke dårlige vindere. Næ de fulgte simpelthen bar den tendens der skulle til for at vinde, og blande sig med toppen af kransekagen; nemlig at dope sig. Da jeg var 11 år i 1996 blev jeg bidt af Tour de France, takket være Bjarne Riis. Han kickstartede en cykel-mani i danmark og se bare hvor massivt det bliver fulgt i Danmark nu! Jeg vil aldrig klandre Bjarne for at have fulgt med 90’er strømmen.
HURRA FOR cykling og hele det hurlumhej der følger med! Jeg skal se det hele!