(Dagens gæstebrokker kommer fra en helt anden verden (Jylland), så brokken skal oplæses med en Silkeborg-dialekt!)

Inden jeg kommer for godt i gang med at smøre mit brok så tykt på, at selv en småfed mand over de 70 med trang til tandsmør ville udbryde ”Næh nej, unge dame, nu må du lige styre dig engang.” vil jeg selvfølgelig lige understrege, at som sabbatårsfejrende navlepiller med økonomi til mere end en enkelt flaske (billig) vin hver weekend, så er det nemt at brokke sig. Det er derimod drønsvært at finde noget at glæde sig over, så skål for brokken, for om ikke andet, så kan man da hælde noget galde ud – og det er noget jeg gør jævnligt og med stor fornøjelse. Også efter den første flaske vin.

Faktisk er der så meget at brokke sig over, at det næsten ikke er til at stoppe igen, når man først er begyndt, så hvorfor ikke tage hul på en af de nemmeste, men muligvis også mest irriterende problemstillinger, som man står med til hverdag: Ligestilling.
Selvfølgelig skal det ikke forstås således, at jeg ikke går ind for ligestilling – jeg vil da så sandelig gerne have den løn, som jeg nu engang gør mig fortjent til, men med kvote mig her og kvote mig der, så skal det bestemt også understreges, at jeg helst ikke vil betales for det enkelte faktum, at jeg formåede at blive klemt ud med  arveanlæg for et par bryster og uden en penis.  Det var faktisk den smalleste sag jeg endnu har stødt panden imod – foruden den flaske rosé jeg hældte ned i weekenden.

Problemet med ligestilling er selvfølgelig ikke ligestillingen – det er den flok kæmpeidioter, der har taget ligestillingen, mast den igennem en for gammel og for slidt foodprocessor, og så tygget, gurglet, gnasket og mæsket sig i den, for så at spytte den ud igen, forskruet, misbrugt og forslidt. Det er da ikke ligestillingen i sig selv! Den er jo fin! Jeg er tosset med min stemmeret, det er jeg altså, men så må man jo også have en forståelse for, at enten vil man have ligeSTILLING eller også vil man have ligeLØN. Ligestilling er ikke, at du som kvinde skal betales det samme som mænd, have samme rettigheder som mænd – og så lige plus lidt. Ligestilling er, når vi alle er lige – på alle punkter. Kvinder skal stoppe med at ynkeliggøre sig selv og forvente særbehandling, fordi de er kvinder! Mit problem ligger i netop den ynkelige lille niche af ligestillingsdebatten. Tossehoveder der går i byen og tror, at a) ’Man som kvinde har krav på, at mænd køber drinks til én.’ eller b)  ’Man som mand har en forventning om, at hvis man stiller med en drink (til en pige der muligvis slet ikke ville have den, men er blevet presset til at stå og drikke skidtet, fordi hun ikke vil være uhøflig), så er det lig med et knald – eller et blæs.’
Hold nu, tumpehoveder. Jeg bliver så træt i sjælen af, at folk forventer, at de kan få og gøre hvad der passer dem på baggrund af deres køn.
Den slidte, triste, beskidte, forsuttede antagelse om, at har du en penis, så må og skal du lægge an på alt og alle, og har du et par bryster, så er det nok at stå og labbe alkohol i dig for stakkels fjolsers penge, er bare blevet for søvnig og brugt.

Har du arbejde? – Ja? Godt. Køb dine egne drinks. Har du ikke råd til det, så lad være med at gå i byen. Stop med at forvente, at folk køber drinks til dig. Lad være med at tro, at den tid det tager dig at patte en 65 kroners mojito i dig er godt betalt, bare fordi du har bryster. Hvis man vil have ligestilling, så må man også stoppe med at forvente, at man skal passes op i hoved og mås (hvor velskabt den end måtte se ud i den alt for korte nederdel fra H&M!). Vil du snakke, så vil du snakke – det ændrer en drink ikke på.

Jo jo, fred være med, at man da kan tage imod en drink, hvis man har en samtale, og et skål skal det da straks lyde herfra, hvis man bliver budt på en drink – men folk, der går i byen med en forventning om ikke at skulle betale noget? Nej tak. Kan han så ikke bare give dig pengene? Linda P har lært mig, at rommen er en skøge, men det betyder jo ikke, at du skal være en skøge for rom, gør det?

Galskaben må have en ende.
Skål!

– Jacqueline