Jeg er en person som bruger mindst 2 timer i bus og tog hver dag for at komme fra A til B. Som så mange andre er jeg tit og ofte rendt ind i en person, som af ukendte årsager, fravælger eller overdoserer parfume og deodorant.

Vi kender allesammen den dejlige følelse af at sidde i en stopfyldt bus, temperaturen er omkring 55 grader, så der er rart og luftigt. Du sidder i dine egne tanker mens landskabet passerer udenfor vinduet, alt virker roligt, men pludselig bliver du sparket tilbage i den virkelige verden med et flyvende hollænderspark der ville få selv Michael Laudrup til at blive grøn af misundelse. En person har sat sig ved siden af dig. Det er der i grunden ikke noget i vejen med, men da der pludselig spredes den velkendte lugt af ristede løg og armsved som findes i de fleste omklædningsrum, bliver du klar over at den er helt gal.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor visse personer fravælger eller overdoserer midler som har til formål at skjule eller fjerne den naturlige kropslugt. Alle elsker jo at sidde ved siden af, eller bare i samme kupée med en person som decideret hørmer af noget som Djengis Khan ville være stolt af at kalde hans ejendom.

Det gælder også dem som af ukendte årsager beslutter sig for at springe over brusebadet, og simpelthen bare hælder adskillige liter parfume over sin krop istedet.

Begge dele grænser til at overskride diverse miljødirektiver, og de kan findes i næsten alle offentlige transportmidler.

Tænk over det næste gang du overvejer at skippe brusebadet, eller beslutter dig for at tage et såkaldt “truckerbad”, du gavner dit selvværd, og slipper for at voldtage folks lugtesans på samme tid.

M.