DER FINDES ufatteligt mange sportsgrene, og de fleste af dem af gabende kedelige at se på. Øverst på listen over ualmindeligt kedeligt sportsgrene, findes en sport som på papiret burde være fantastisk underholdende: Elite-top-trænede finner som fræser skoven tyndt på deres ski, og skyder med et gevær: Skiskydning.
Og nøøøj hvor er det kedeligt. Ideen om at blande skisport og krudtslam er essentiel god, men hvorfor de vælger at blande langerend med salonrifler (en salonriffel er lige nummeret større end en luftbøsse) er mig en kilde til uendelig undren. Men OK. Hvad kan man gøre for at gøre skiskydning mere seværdigt? Eller hvad skal der til for at jeg ville se det? Vi kan jo i første omgang skifte skyderen ud med noget lidt tungere. For eksempel en bazooka eller flammekaster. Dernæst skal vi skifte skiene ud med noget mere tempofyldt. Det kunne være styrtløb kombineret med en fuldautomatisk riffel, eller to små UZI’er. Så er det elitesportsmandens job at forsøge at ramme skydeskiver langs den isede sorte løjpe, med 100 km/t. Det ville jeg se! Eller skihop kombineret med lerdueskydning. Forestil Jer at skulle ramme et bevægende mål (to gange), med et haglgevær mens man flyver 40 meter oppe i luften? Sikkerhedsafstand 5 km. Eller en bobslæde med et påmonteret maskingevær, hvor målet er at ramme flest mulige fuldfigur-plakat-papskiver af øldrikkende nordmænd på tid? Jeg skulle se hvert eneste stævne af ”det Rigtige Skiskydning”, som jeg forestiller mig det skal hedde.
Forestil jer en fantastisk holdsport det ville være, hvis skilandsholdet kom kørende ind på skøjtebanen med is-speedway-crossere, og forsøgte at undvige et minefelt i isen, mens de hoppende i luften (ja der er også indlagte hop) forsøger at ramme de fire OL-ringe med håndgranater og bue og pil!
Jeg ville se det. Jeg ville SÅ meget se det!!
