Så sidder jeg endnu engang i et overfyldt tog tirsdag aften på vej hjem fra København. Jeg hører “Fight Fire With Fire” fra Metallica på fuld drøn. Underbevidst er det for at skræmme hende der irriterende nok har sat sig ved siden af mig væk. Jeg ville gerne have brugt pladsen til at rode lidt ekstra, men nej! Nu er jeg nødt til at sidde med taske og det hele på skødet. Hvorfor er jeg ikke rig? Så havde jeg haft en stor fed benzinsluger og kunne oprigtigt og berettiget føle mig snobbet, sådan som jeg helst vil det. Modsat nu hvor jeg sidder og ønsker pøblen langt væk. Jeg er bedre end jer! I skal ikke tro I er noget! I hvert fald ikke mere end MIG! Hvis jeg ikke selv kan skabe mig den formue der skal til for at skabe mig som jeg vil, og så jeg kan sidde og være så selvfed som mit ego kræver det, KAN lykkens gudinde ikke smile til min side og lade mig vinde et par hundrede… millioner?? “Ride the Lightning” alle I selvretfærdige ynkelige eksemplarer af Homo Sapiens der vandrer overfladen af denne jord! FLASH – tilbage til virkeligheden: En hørm af hvidløgsKEBAB er netop vandret ind i kupéen. Jeg ved ikke hvor den kommer fra men den vil i hvert fald ikke gå væk. Jeg retter mig op i sædet og prøver istedet at blande luften med mine egne menneskelige affaldsstoffer i gasart. Jeg ser til min side at damen er væk.
U.
