JEG TRÆDER ud på den grønne, cirkelformede bademåtte. Nøgen ser jeg mig i det delvist tilduggede spejl. Jeg ranker ryggen, suger maven lidt ind. “Flot fyr? Flot fyr!” – tænker jeg og flexer en smule. Man kan godt se, at jeg har taget mig sammen til lidt ekstra træning den seneste måned. Hvis bare ikke det var for de forpulede bajere som jeg er så glade for. Jeg er våd. Jeg rækker ud efter det grønne håndklæde som matcher bademåtten. Nej faktisk er de lysegrønne. Mine øjne er også grønne.

FØRST TØRRER jeg mit ansigt for bedre at kunne se. Dernæst får mit mørke, våde hår en frotté-tur. Brystet. Maven. Skuldrene. Armene. Armhuler. Håndklædet om på ryggen. Jeg holder fast med begge neglebidte hænder, og tørrer ned langs ryggen som pudsede jeg en sølvlysestage. Når jeg når ned til røven, shaker jeg lidt og griner af mig selv i spejlet. Så får pikken en tur. Med det nu halvvåde håndklæde i begge hænder tørrer jeg pikken på samme måde, som når man laver snobrødsdej. Ruller dejen mellem håndfladerne. Så sætter jeg dejen omkring en lang pind, som er blevet snittet med en billig blåskaftet Fiskars-dolk, sammen med en rød pølse fra GØL. Dejen snurres rundt om pinden og pølsen, og eventuelle sprækker og huller udfyldes med ekstra dej. Ind over det glødende bål med pinden. Tricket er ikke at sætte pikken ind i flammerne. Så bliver den helt sort. Man skal finde de helt rigtige gløder, og det tager tid. Til sidst, efter meget tålmod og langsommelig venten, er brødet færdigt, og det skal tjene sit egentlige formål: Nemlig, at blive fortæret sammen med ketchup af mærket Felix. Brødet er nu ikke mere. Det bliver omdannet til energi nede i min dejlige mave. Jeg bliver altid lidt oppustet af snobrod.

JEG TAGER mine røde boxershorts på ude på badeværelset, og gør resten af min påklædningsrutine færdig. Fuck barbering i dag. De fandens barberblade fra Gillette er så rasende dyre, at jeg virkelig prøver at spare på dem. Nu ringer det på døren. Det er mit lift. Siddende højt på en regnbuefarvet enhjørning er Bob. Han rækker mig sin sorte hånd. Jeg kigger ind i hans mørke øjne, og ser et hvidt smil brede sig på hans læber. Jeg smiler igen. Forlegen. Tager imod hånden og sætter mig op bag ham. Min helt egen sorte prins på den regnbuefarvede enhjørning. Vi rider ud i horisonten